JEG HAR TANKET FORKERT BRÆNDSTOF PÅ BILEN! HVAD GØR JEG?

Har du haft tankerne et andet sted og tanket benzin på en diesel bil (eller omvendt) , så er du ikke den eneste.

Så se denne video og få hjælp til hvad du skal gøre. Du må nemlig ikke starte bilen da tanken skal tømmes med det samme. Nogle vejlhjælpsabonnementer tilbyder endda tanktømning på stedet, så bilen ikke skal hentes og bugseres til mekanikeren.

Har du tanket forkert brændstof har du sandsynligvis tanket benzin på en diesel-bil, da de fleste benzin biler ikke kan få tankstudsen ind til diesel.

Er uheldet ude, så se denne korte video. Her forklarer Martin bla. hvad du ikke må gøre:

Vigtigt!
Du må ikke starte bilen, da dieselsystemerne i dag kører med høje tryk.

Det gør, at de skal smøres, hvilket dieselen gør, da denne har en vis smørende egenskab. Benzinen affedter og har ingen smørende effekt. Denne kombination af højt tryk (op til i nogle systemer 2000 bar tryk) (der er på en personbil ofte mellem 2-3 bars tryk i dine dæk) gør, at det kan skade diesel-dyser og pumper mm.

Det er meget billigere at få tømt tanken på bilen hos mekanikeren, hvis du ikke starter bilen.

Det kan blive en ekstremt dyr fejl, hvis der forekommer følgeskader:

Din tank, fremføringssystemet samt, dieselfilteret bør tømmes for den forurenede blanding af brændstof.

Herefter skal hele tanken fyldes helt op med diesel for at blande den smule forurenet brændstof så meget op som muligt.

Det kan anbefales at komme additiv i systemet, da dette hjælper med at blande den smule forurenende brændstof sammen til en diesel blanding med min. af forurenet brændstof.

Hvad skal du gøre, hvis du har tanket forkert brændstof på bilen?

  1. start ikke bilen!
  2. få bugseret bilen til din mekaniker.
  3. gør autohjælpen, der henter bilen, opmærksom på, at den IKKE må startes!
    (Bliv evt. ved bilen fra hentning til aflevering hos din mekanikker)
  4. sørg for at din mekaniker tømmer hele systemet.
  5. sørg for at din mekaniker skifter dieselfilteret (især hvis bilen har været startet)
  6. sørg for at mekenaikkeren sikrer sig at frem og tilbageføringsslanger er helt tømt, for den forurenede brændstof.
  7. sørg for at din mekaniker giver bilen en eller to additiver i tanken

VIDEO OM TANKNING AF FORKERT BRÆNDSTOF

Udgivet i Gør det selv.