SERVICE PÅ BILEN UDEN FABRIKSGARANTI

Er bilen udenfor fabriksgarantien kan det mest fornuftige være at få tilpasset serviceeftersynet efter dit behov, kørselsmønster etc.

Du skal tale med din mekaniker om, hvilket service på bilen der er mest fornuftigt at få foretaget, alt efter hvor gammel bilen er og hvor lang tid du vil beholde bilen. Service og reparationer skal give mening iht. dine fremtidsplaner med bilen, dine ønsker, økonomien og dit kørselsmønster.

Vi skifter dog altid olie og oliefilter, når du får et service på bilen hos os. Olien bliver, bl.a. grundet ophobning af snavs og kondens, nedbrudt/slidt over tid. Derved forringes smøreevnen væsentligt. Det kan give et unormalt og uønsket slid på motoren, som i værste fald, kan forsage alvorlige ødelæggelser i din motor.

 

Er der stadig fabriksgaranti på  din bil? så skal vi følge fabrikkens forskrifter når vi foretager et serviceeftersyn, se mere her

 

Hvis du er i tvivl om din bil skal have additiver? Jeg har lavet en kort videoguide hvor jeg forklarer om de forskellige additiver. Se min videoblog her

VIDEO OM SERVICEEFTERSYN

I takt med oliens ophobning af snavs, som sodpartikler og metalpartikler, forringes kvaliteten af dit oliefilter, der i sidste ende kan stoppe helt til. Derfor skifter vi altid oliefilter i forbindelse med olieskift.

I dag bruger de fleste motorer fuldsyntetiske olier. Overordnet kan man sige at en fuldsyntetisk motorolie holder smøreevnen bedre.
Dermed ikke sagt at alle motor skal have fuldsyntetisk olie påfyldt.

Det er vigtigt at der påfyldes en, af motorens producent, godkendt motorolie ved olieskift.

Hvis du selv efterfylder olien, og er i tvivl hvilken olie din bil bruger, skal du kontakte din mekaniker, så du er sikker på at bruge den rigtige olie på bilen og undgå evt. følgeskader

Din mekaniker skal bruge olier, som olieproducenten garanterer har de rigtige egenskaber i forhold til motorproducentens krav.

 

Skal dine bremser have et bremseeftersyn? Se mere her. Jeg har lavet en kort videoguide til dig der vil vide mere om hvad et bremseeftersyn er, eller hvis du selv har mulighed for at lavet et bremseeftersyn på din egen bil.

Er du i tvivl om hvordan du selv tjekker olie på din bil? - Jeg har lavet en videoguide på min blog om hvordan du nemt selv, tjekker din olie - se mere her.

 

Hos Vejles Autoværksted, i Vejle - kan du få en gratis lånebil. Husk blot at booke en lånebil når du bestiller tid til serviceeftersyn.

Service uden fabriksgaranti"

SERVICEEFTERSYN I VEJLE, TJEKLISTE

HAR DU OVERVEJET FØLGENDE, INDEN DU SENDER BILEN TIL SERVICEEFTESYN? (BILEN UDEN FABRIKSGARANTI)

  • Ønsker du serviceeftersyn efter fabrikkens forskrifter?
  • Har du overvejet at sælge bilen i  den nærmeste fremtid?
  • Hvad er dine behov ifht. bilens kørselsmønster?
  • Hvad er dine ønsker ifht. hvordan bilen skal serviceres?
  • Skal servicebogen stemples?

EN GOD IDE:

Tag en snak med din mekaniker om hvordan din bil skal serviceres fremadrettet. På den måde kan din mekaniker tilpasse reparationer, service m.m. efter dine ønsker og dit kørselsmønster. Ikke alle kunder ønsker at fortsætte med at få serviceskemaer stemplet, ej heller følge fabrikkens forskrifter til punkt og prikke, efter garantien er udløbet.

Husk at aftale med din mekaniker, at han skal kontakte dig hvis han finder noget ekstra under eftersynet på din bil (fx. slitager og/eller defekter) få et prisoverslag i telefonen, og aftal at i ringer sammen, hvis prisoverslaget ikke holder.

SKAL VI LAVE DIT SERVICEEFTERSYN?

Hvis vi må lave dit serviceeftersyn, så skriv til os herunder i kontaktformularen eller giv os et kald på tlf 23605605